Stolelifte & elevatorer til hjemmet

Trappelifte og elevatorer til hjemmet
En trappe behøver ikke afgøre, om du kan blive boende i dit eget hus. En trappelift eller elevator gør det muligt at bo på flere etager, selv med nedsat mobilitet, og at blive i det hjem, hvor livet har fundet sted. Her finder du personlifte og elevatorer, der gør det sikkert og nemt at bo i et hus med trapper. Under produktlisten forklarer vi, hvorfor det at kunne blive i eget hjem har en værdi langt ud over det praktiske.
Hjemmet er mere end fire vægge
Når vi som ergoterapeuter vurderer et hjem, ser vi ikke kun på, om det er praktisk. Et hjem er også minder, vaner, netværk og en følelse af at høre til. Trappen mellem etagerne kan blive den ene forhindring, der ellers ville tvinge en flytning, væk fra naboer, haven og alt det kendte. En trappelift løser tit præcis den ene forhindring og lader alt det andet blive, som det er. Det er en løsning, der som regel er både billigere og langt mindre indgribende end at flytte eller bygge om, og den kan installeres, uden at trappen mister sin funktion for husets øvrige beboere.
Nem installation, personligt tilbud
Det er nemt at installere en trappelift indendørs. Det elegante design skæmmer ikke hjemmets indretning, og trappen kan stadig bruges af gående. Fordi enhver trappe er forskellig, kan vi ikke oplyse priser over telefonen. Udfyld kontaktformularen, så bliver du kontaktet om opmåling, og får et tilbud, der matcher netop dine forhold. Vores montører kører over hele landet. Er du kørestolsbruger, eller ønsker du ikke en trappelift, anbefaler vi i stedet en af vores indendørselevatorer fra LiftUp.