Pakketilbud

Tænk i aktivitet, ikke i produkt

Det er det ergoterapeutiske grundprincip, og det er også den bedste indkøbsstrategi.

I stedet for at spørge "hvilket produkt mangler vi?" så spørg "hvilken aktivitet skal kunne gennemføres?" Del derefter aktiviteten op i trin og se, hvor det går i stå.

Tag et bad som eksempel. Aktiviteten består af: gå derind, tage tøjet af, komme ind i bruseren, sætte sig, vaske sig, tørre sig, komme ud, tage tøjet på. Otte trin. En badebænk løser ét af dem.

Prøv den øvelse på den aktivitet, der volder mest besvær hos dig eller hos den, du hjælper. Listen, du får, er din indkøbsliste, og den er anderledes end den, du havde skrevet i forvejen.

For plejecentre, bosteder og institutioner

Der er et konkret argument for at købe flere ens produkter frem for ét, og det handler ikke om rabat.

Ét eksemplar af en sansestimulerende teknologi på en afdeling bliver hurtigt til et logistikproblem. Hvem har den nu? Hvor står den? Er den ladet op? I praksis betyder det, at den ikke bruges, når behovet opstår, men når nogen husker den.

Er der flere eksemplarer, kan de bo hos dem, der har mest brug for dem. Så bliver teknologien en del af hverdagen frem for en begivenhed.

• Afklar før købet, hvem der har ansvaret for opladning og rengøring
• Aftal hvornår produkterne bruges, ikke kun at de kan bruges
• Sørg for, at nye medarbejdere introduceres. Ellers forsvinder brugen med den, der kendte den
• Læg en enkel registrering ind i de første uger. Det er dokumentationen, når indkøbet skal forsvares
• Vælg produkter med vaskbare betræk og enkel betjening. Alt andet ender i et skab

Om at købe hjælpemidler selv

Mange køber selv, fordi de ikke vil vente, eller fordi behovet ikke er stort nok til en bevilling. Det er helt legitimt, og der er nogle forhold, det er værd at kende.

Kommunen yder efter servicelovens § 112 støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for at kunne udøve et erhverv.

Hjælpen ydes til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er ikke lidelsens art eller omfang, der afgør sagen, men følgerne af den nedsatte funktion.

Fritvalgsordningen, og hvor den ikke gælder

Er et hjælpemiddel bevilget, kan du selv vælge leverandør og mod en eventuel merpris vælge et dyrere produkt, så længe det opfylder de faglige specifikationer og kommunens krav til egnethed. Det er dit eget ansvar at sikre, at kravene er opfyldt.

Der er undtagelser, som er værd at kende:

• Retten til frit valg gælder ikke, hvis kommunen kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed, for eksempel en tilsvarende brugt model fra depotet
• Den gælder ikke redskaber, som kommunen leverer af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. De hører under arbejdsmiljølovgivningen
• Vælger du selv, kan der gå længere tid, før du har hjælpemidlet

Vigtigt: køb ikke først og søg bagefter. Køber du, før der er truffet afgørelse, er der som hovedregel ikke støtte at hente. Få afgørelsen først, brug dernæst dit frie valg.

Sådan vurderer du, om en pakke er en god idé

En pakke er kun en fordel, hvis du skulle have brugt alle delene.

• Ville du have købt hvert enkelt produkt separat? Hvis nej, er besparelsen ikke en besparelse
• Passer delene sammen i praksis, eller er de blot i samme kategori?
• Er der noget, du allerede har, som dublerer?
• Kan pakken skaleres senere, hvis behovet vokser?
• Hvad er levetiden på det korteste led? En pakke er ikke stærkere end den del, der først skal udskiftes

Til sidst

Der findes en fejl, som gentages hver dag i danske hjem. Man køber det hjælpemiddel, der løser det problem, man lagde mærke til, og lader de tre andre trin i samme aktivitet stå, som de var.

Derfor står der så mange ubrugte hjælpemidler rundt om i landet. Ikke fordi de var forkerte, men fordi de var alene.

Hvad ville der ske, hvis du valgte en enkelt aktivitet og løste den hele vejen igennem, i stedet for at løse lidt af fem?