Hjælp til at spise & drikke

Det, der virker mest, koster mindst: kontrast

Her er en oplysning, som overraskende få danske sider nævner, og som er blandt de bedst dokumenterede på hele området.

I et studie fra Boston University, offentliggjort i Clinical Nutrition i 2004, undersøgte Dunne, Neargarder, Cipolloni og Cronin-Golomb, hvad der skete, når beboere med fremskreden Alzheimers sygdom fik mad serveret på stærkt kontrasterende rødt service i stedet for hvidt. Indtaget af mad steg i gennemsnit 25 procent, og indtaget af væske steg 84 procent. Otte af de ni deltagere spiste mere.

Et opfølgende forsøg viste, at kraftigt kontrasterende blåt service gav en tilsvarende stigning i madindtaget, mens svage pastelfarver ikke gjorde nogen forskel. Det var altså ikke farven, der var det virksomme. Det var kontrasten.

Forklaringen er, at kontrastfølsomheden svækkes ved demens. Kartoffelmos på en hvid tallerken på en hvid dug er reelt usynlig for en person, der har mistet evnen til at skelne svage nuancer.

Studiet var lille, og senere forsøg har fundet mindre effekter. Men princippet er gratis at afprøve i aften:

• Ensfarvet service i en farve, der står i tydelig kontrast til maden
• Ensfarvet dug eller dækkeserviet uden mønster
• Ingen blomstermønstre på tallerkenkanten, som kan forveksles med mad
• God, jævn belysning over bordet uden skarpe skygger

Siddestillingen kommer før produkterne

Ingen tallerken i verden kan kompensere for en dårlig siddestilling. Synkning kræver, at hovedet kan holdes let fremover, og at kroppen har stabilitet nedefra.

• Fødderne skal have fladt underlag. Hænger de i luften, arbejder maven med at holde balancen i stedet for at spise
• Hofter, knæ og ankler i cirka rette vinkler
• Bordet i albuehøjde. For højt bord løfter skuldrene og gør armen tung
• Hovedet let fremover, ikke bagover. At synke med nakken strakt bagud øger risikoen for fejlsynkning
• Sid ansigt til ansigt med den, du hjælper, i samme øjenhøjde. Ikke stående ved siden af

Skal måltidet indtages i sengen, betyder indstillingen af sengen mere end bordet. Bækkenet skal kippes let fremover og nakken være lang. Det opnås ved at hæve sengen både ved ben og overkrop, og ved at placere personen præcis der, hvor sengen knækker.

Måltidet er en udholdenhedsdisciplin

Det er den pointe, jeg oftest ser overset. Mange stopper ikke, fordi de er mætte. De stopper, fordi de er trætte.

Regn selv efter. Et måltid med tyve mundfulde kræver tyve gange, at hånden løftes fra tallerken til mund med en fyldt ske, der ikke må tippe. For en person med nedsat kraft i armen er det tyve gentagelser af en øvelse, der i sig selv er anstrengende.

Derfor er tid det vigtigste hjælpemiddel af alle. Et måltid, der presses igennem i femten minutter, giver mindre indtag end et, der får fyrre. Og en person, der får hjælp i sit eget tempo, spiser mere end en, der får hjælp i hjælperens tempo.

• Servér mindre portioner ad flere gange frem for én stor tallerken
• Hold varmen på maden, så det ikke haster. En varmetallerken køber tid
• Vælg letvægtsbestik ved nedsat kraft og tungt bestik ved rysten. Det er to modsatte behov
• Bøjeligt bestik, der kan vinkles, fjerner behovet for at dreje håndleddet

Når hånden ikke kan nå munden: spiserobotter

For nogle er problemet ikke greb eller rysten, men at armen slet ikke kan føre maden op. Her findes elektriske spisehjælpemidler, der fører skeen fra tallerken til mund.

De kan indstilles semiautomatisk, hvor brugeren selv styrer tempoet og valget af mad med en knap, eller fuldautomatisk, hvor tempo, mundfuldens størrelse og skeens stilstand ved munden er forudindstillet.

Den vigtigste egenskab er ikke teknikken. Det er, at brugeren selv bestemmer, hvornår den næste bid kommer. Netop dét er ofte forskellen mellem at spise og at blive madet.

Dysfagi: når synkningen er problemet

Dysfagi er betegnelsen for problemer med at tygge og synke. Det er hyppigt hos ældre og ved sygdomme i nervesystemet, og konsekvenserne er alvorlige: mad i luftvejene kan give gentagne lungebetændelser, og for lidt mad og drikke giver dehydrering og vægttab. Tegn, der bør føre til en faglig vurdering:

• Hoste eller rømmen under eller lige efter måltidet
• Våd, gurglende stemme efter at have drukket
• Madrester i munden efter måltidet
• Gentagne lungebetændelser
• Måltider, der tager stadig længere tid, eller mad der efterlades

Ved mistanke om dysfagi skal hjælpemidler vælges sammen med en ergoterapeut eller en fagperson med dysfagikompetence. Konsistens, tempo og stilling hænger sammen, og et forkert valgt krus kan gøre skade.

Et måltid er også et samvær

Der er en grund til, at hjælpemidler til måltider er blevet pænere de senere år. Den, der spiser med specialbestik i selskab med andre, skal ikke også bære opmærksomheden om at have specialbestik.

En separat tallerkenkant, der kan sættes på familiens eget service, løser netop det. Så bruger man samme tallerken som de andre og bestemmer selv, hvornår kanten skal på.

Måltidet er det sted i døgnet, hvor vi er mest sammen. Hvad koster det, når man holder op med at deltage i det?