Hjælp, hvis du er faldet

Hjælpemidler, når du er faldet

Uret begynder at tikke, når personen rammer gulvet. Omkring halvdelen af de ældre, der falder uden at komme til skade ved faldet, kan ikke selv rejse sig igen. De ligger og venter. Og tiden på gulvet er i sig selv en belastning for kroppen, uafhængigt af om der er brækket noget.

Derfor findes der to slags udstyr på denne side. Det ene skal dæmpe selve sammenstødet, som hofteairbaggen HipGuard, der udløser to luftpuder ved hofterne, når et fald registreres. Det andet skal få personen op fra gulvet igen på en måde, der hverken skader den faldne eller den, der hjælper. Her er Raizer II Elektrisk Løftestol eller den mekaniske Raizer M Løftestol det centrale redskab, fordi den kan betjenes af én person alene.

Vigtigt: Ved mistanke om knoglebrud, hovedtraume, brystsmerter eller bevidsthedspåvirkning skal du ringe 112 og lade personen ligge. Løft aldrig nogen, du ikke er sikker på kan løftes.

Hos Gloria Mundi Care forhandler vi testet udstyr til begge situationer. Under produkterne gennemgår vi, hvad forskningen siger om tiden på gulvet, hvorfor det instinktive løft under armhulerne er det farligste af alle, og hvad du bør gøre i de første minutter, før du løfter.

Tiden på gulvet har sit eget navn i forskningen

I den internationale litteratur bruges begrebet long lie om det at ligge på gulvet i mere end en time efter et fald. På tysk kaldes det Liegetrauma. At fænomenet har fået sit eget navn, siger noget om, hvor alvorligt det tages.

Grundlaget blev lagt i 1981, da Wild, Nayak og Isaacs offentliggjorde en undersøgelse i British Medical Journal af 125 ældre over 65 år, der var faldet i eget hjem. Halvdelen af dem, der havde ligget på gulvet i mere end en time, var døde inden for de følgende seks måneder. Også dem, der ikke havde fået skader ved selve faldet.

Hvorfor er det så farligt at ligge?

Fordi fire ting sker samtidig. Huden får vedvarende tryk mod et hårdt underlag, og trykskader kan opstå på få timer. Kroppen taber varme, og et gulv leder varme væk fra kroppen langt hurtigere end luft. Væskebalancen forskydes. Og musklerne, der ligger klemt i samme stilling, begynder at nedbryde muskelvæv i en tilstand, der hedder rabdomyolyse, hvor nedbrydningsprodukterne belaster nyrerne.

Pointen for dig, der læser med: et løftehjælpemiddel er ikke et bekvemmelighedsprodukt. Det er et redskab, der forkorter en periode, hvor kroppen tager skade.

Halvdelen kan ikke selv komme op, også uden skader

I 1993 offentliggjorde Tinetti og kolleger en undersøgelse i JAMA, der stadig citeres. Blandt ældre, der var faldet uden at komme til skade, kunne 47 procent ikke rejse sig uden hjælp.

Det overrasker mange. Men se på, hvad bevægelsen faktisk kræver.

For at komme op fra gulvet skal du kunne rulle om på siden, komme op på alle fire, bære din vægt gennem håndled og skuldre, komme op på ét knæ og derfra rejse dig i en halv knælende stilling. Det er en kæde af bevægelser, der kræver styrke i hofter og skuldre, bevægelighed i knæ og en balance, der kan holdes i en ustabil mellemstilling.

Er der slidgigt i knæet, en opereret hofte, en dårlig skulder eller bare et almindeligt aldersbetinget styrketab, brydes kæden et sted. Og de fleste voksne har ikke prøvet at komme op fra et gulv i årevis.

Her er et konkret råd, du ikke finder mange andre steder: prøv det på en dag, hvor du har det godt, og hvor der er en anden til stede. Kan du komme op fra gulvet uden at holde ved møbler? Svaret er værd at kende, før den dag hvor du får brug for det. Evnen kan i øvrigt trænes, og det er en af de mest oversete øvelser i faldforebyggelse.

Det instinktive løft er det farligste

Når en person ligger på gulvet, gør næsten alle det samme. De griber ind under armhulerne og trækker.

Grib aldrig ind under armhulerne. Det løft har et navn i faglitteraturen, drag lift, og det er frarådet i sundhedssektoren i årtier.

To ting går galt på samme tid.

Den faldne persons skulderled bliver bærende for hele kropsvægten gennem bløddele, der ikke er bygget til det. Det kan give varige skulderskader, og risikoen er størst hos netop de personer, der oftest bliver løftet sådan: dem med en lammet eller svag arm.

Samtidig sker der noget i hjælperens ryg. Målinger af belastningen ved dette løft har vist trykkræfter over lænden på 5 til 7 kilonewton. NIOSH's grænseværdi ligger på 3,4 kilonewton. Man overskrider altså grænsen med op til det dobbelte, hver gang man gør det.

Derfor er formålet med et løftehjælpemiddel ikke at gøre løftet lettere. Formålet er at erstatte et løft, der ikke burde finde sted.

De første minutter, før du løfter

Rækkefølgen betyder mere end hastigheden. Her er den fremgangsmåde, du bør have i hovedet, inden det sker:

Bliv hos personen, og tal roligt. Træk ikke.

Spørg, hvor det gør ondt. Spørg, om hovedet ramte noget. Spørg, om benene kan bevæges.

Se på benene. Et ben, der virker kortere end det andet eller vender udad, og en person, der ikke kan lægge vægt på benet, peger mod et hoftebrud.

Ved mistanke om brud, ved slag mod hovedet, ved brystsmerter, ved bevidsthedstab eller hvis personen får blodfortyndende medicin: ring 112, og lad personen ligge.

Er der ingen mistanke om skade: læg noget under hovedet, og læg et tæppe over. Varmetabet fra et gulv går hurtigt, og ventetiden bliver ofte længere end forventet. Derefter kan du hente løfteudstyret.

Bemærk det sidste. Du henter det. Det betyder, at udstyret skal stå et sted, du kan nå på under et minut, og ikke i et kælderrum.

Raizer M: Derfor er det afgørende, at én person kan gøre det

Raizer M er en mekanisk løftestol. Den samles omkring den person, der er faldet, og delene er farvekodede, så de ikke kan sættes forkert sammen. Der skal ikke bruges værktøj. Derefter drejer du håndsvinget, og stolen rejser sig langsomt, mens personen følger med op til næsten stående stilling.

Fire ting er værd at fremhæve.

Den er mekanisk, ikke elektrisk. Der er ingen batteri, der kan være løbet tørt den dag, det gælder. Det er en undervurderet egenskab ved nødudstyr.

Den kan betjenes af én person. Det er hele forskellen mellem at kunne hjælpe nu og at skulle vente på, at der kommer to. En ægtefælle på 80 år kan gøre det.

Vægten fordeles på fire ben, så løftet bliver roligt og stabilt, og den løfter op til 150 kg.

Den kan bruges både indendørs og udendørs på de fleste underlag. Vådt eller blødt underlag er dog en begrænsning, og det er værd at have med i overvejelsen, hvis badeværelset er det sted, hvor faldene sker.

Og så det vigtigste råd om Raizer M, som ikke står i manualen: saml den én gang, mens ingen er faldet. Læg gulvet frit, tag tid på det, og gør det igen en måned senere. Ingen læser en brugsanvisning, mens deres ægtefælle ligger på gulvet.

Er du mere tryg ved en ikke-mekanisk udgave, så kan du i stedet overveje den elektriske løftestol Raizer II.

HipGuard: Hvad en hofteairbag kan, og hvad den ikke kan

HipGuard kommer fra den franske producent Helite og bæres som et bælte om livet. To airbags sidder i siderne, og når sensoren registrerer et fald, udløses puden ved den hofte, der er nederst i faldet, i en brøkdel af et sekund. Bæltet kan genbruges: airbaggen rulles sammen, og den brugte gaspatron skiftes. Batteriet holder omkring fem dage, hvilket betyder, at opladning skal være en fast rutine på niveau med at lade høreapparatet.

Her skal vi være ærlige om, hvad dokumentationen viser, for det er ikke det samme for de to typer hoftebeskyttere.

De klassiske passive hoftebeskyttere, altså skum- eller skalpuder i specielt undertøj, er grundigt undersøgt. Cochranes gennemgang fra 2014 samlede 14 studier med 11.808 deltagere på plejehjem og fandt en lille reduktion i antallet af hoftebrud. Blandt ældre, der bor i eget hjem, fandt man i fem studier med 5.614 deltagere stort set ingen effekt. Den vigtigste forklaring på de beskedne resultater var ikke fysikken. Det var, at beskytterne ikke blev båret.

Airbaggen er en anden teknologi. Franske laboratorietests har vist, at HipGuard folder sig ud rettidigt og absorberer nok energi til at forhindre hoftebrud, og teknologien har været afprøvet blandt borgere i Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske laboratorium DokkX. Men den type store, langvarige forsøg med brud som endepunkt, der findes for de passive beskyttere, findes ikke på samme måde for airbags endnu.

Den afgørende variabel er derfor uændret: om bæltet sidder på kroppen. Et bælte i en skuffe beskytter ingen.

Hvorfor er det så værd at overveje? Fordi indsatsen er høj. I 2023 blev godt 7.500 danskere på 65 år og derover opereret for hoftebrud, hvilket er en stigning på 12 procent på fire år. Dødeligheden inden for den første måned angives i Lægehåndbogen til omkring 10 procent, og op mod 30 procent er døde inden for et år. Cirka 10 procent af de hjemmeboende patienter kommer ikke hjem igen, og halvdelen får varigt nedsat gangfunktion. Op mod halvdelen har fortsat smerter et år efter.

Frygten for at falde er selv en risikofaktor

Der er en detalje ved hofteairbaggen, som er lettere at overse end teknikken.

Da DokkX i Aarhus gik ind i afprøvningen, var et af de erklærede formål at undersøge, om bæltet kunne give brugeren nok tryghed til at motivere til mere aktivitet og bevægelse.

Det handler om en sløjfe, som er velbeskrevet. Efter et fald reducerer mange deres aktivitet af frygt for at falde igen. Mindre aktivitet giver svagere ben og dårligere balance. Svagere ben og dårligere balance giver flere fald.

Derfor kan et hjælpemiddel gøre to ting på én gang. Det kan dæmpe konsekvensen af faldet, og det kan fjerne den forestilling, der får folk til at holde op med at gå ud. Det sidste er svært at måle. Det er ikke svært at forstå.

Samme logik gælder løftestolen. Bor der en Raizer M i hjemmet, forsvinder scenariet "hvad hvis jeg ikke kan komme op".

Til pårørende og omsorgspersonale

Som pårørende står du i en situation, hvor to hensyn trækker i hver sin retning. Du vil hjælpe med det samme. Og du må ikke gøre skade.

Løfteudstyr løser den konflikt, fordi det gør jer uafhængige af, hvornår der kommer hjælp udefra, uden at nogen skal løfte forkert. Er personen kommet til skade, ringer du selvfølgelig 112 alligevel.

Tre praktiske ting, der afgør, om udstyret virker i virkeligheden:

Placeringen. Udstyret skal stå, hvor faldene sker, eller inden for gåafstand. Fald sker hyppigt om natten og på badeværelset.

Øvelsen. Saml udstyret i fredstid, og gør det mere end én gang.

Alarmen. En faldalarm på håndleddet er noget andet end en telefon på spisebordet. Den, der ligger på gulvet, kan ikke hente noget.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge fald?

Cirka hver tredje over 65 år falder mindst én gang om året, og blandt de over 80-årige er det næsten hver anden. I omkring 5 procent af tilfældene medfører faldet et brud, oftest i håndled, hofte eller ryg. Kvinder brækker hoften cirka dobbelt så ofte som mænd, hvilket hænger sammen med osteoporose.

Meget kan flyttes uden at købe noget:

Få medicinen gennemgået. Det er det punkt, der oftest bliver glemt, og det er blandt de mest effektive. Sovemedicin, beroligende medicin, blodtryksmedicin og mange præparater på samme tid øger faldrisikoen. Bed din læge om en medicingennemgang, og nævn, at du er faldet eller er bange for at falde.

Ryd gangvejene. Løse ledninger, små tæpper med kanter, dørtrin og genstande på gulvet er de klassiske snublefælder. Få fastmonteret dine tæpper.

Se på fodtøjet. Sko og hjemmesko skal sidde fast om hælen og have skridsikker sål. Bløde, løse sutsko uden hælkappe er blandt de dårligste valg, man kan træffe indendørs.

Rejs dig i to trin. Sid et øjeblik på sengekanten, før du står op, så et eventuelt blodtryksfald er passeret.

Få lys på ruten. Særligt strækningen fra seng til toilet om natten. En bevægelsessensor med et svagt lys ved gulvet virker bedre end en loftslampe, du skal finde afbryderen til.

Få synet tjekket. Nedsat syn påvirker både balancen og evnen til at se forhindringer.

Træn styrke og balance. Det er den eneste indsats, der gør dig selv stærkere frem for kun at gøre omgivelserne sikrere. Tag rejse sig fra gulvet med som øvelse.

Brug det, der giver stabilitet. Stok, rollator, støttegreb, forhøjet toiletsæde og siddemuligheder, der er nemme at rejse sig fra. En VELA arbejdsstol med bremse og indstillelig højde kan gøre en forskel for den, der har brug for at sidde ned under opgaver, der ellers udføres stående.

Har du været igennem et fald og skal genoptræne, kan Gloria Mundi Care hjælpe dig videre med udstyr til det forløb.

Til sidst

Fald bliver ofte beskrevet som et uheld. Men et fald er sjældent kun et øjeblik. Det er et øjeblik, en ventetid og et efterforløb, og de to sidste dele kan man forberede sig på.

Læg dig ned på gulvet i din egen stue en dag, hvor alt er godt. Se, hvor lang tid det tager at komme op, og læg mærke til, hvad du griber fat i på vejen.

Det er den øvelse, ingen har lyst til at lave. Det er også den, der siger mest.