Apopleksi

Hjælpemidler efter apopleksi
Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop og blødning i hjernen. Følgerne rammer typisk den ene side af kroppen, fordi nervebanerne krydser mellem hjerne og rygmarv. Hjælpemidler efter apopleksi har to formål, og de trækker i hver sin retning. Nogle skal kompensere, så hverdagen fungerer nu. Andre skal understøtte, at den ramte side bliver brugt, så genoptræningen fortsætter uden for træningslokalet. Hos Gloria Mundi Care finder du hjælpemidler til gang, gribefunktion, måltider, bad og genoptræning i eget hjem. Se udvalget herunder.
De følger, der ikke kan ses
De synlige følger får mest opmærksomhed: lammelsen, gangen, hånden der ikke vil. Men mange beskriver, at det er de usynlige følger, der styrer dagen.
- Hjernetræthed, som ikke kan soves væk, og som kommer med få minutters varsel
- Nedsat overblik, hvor det bliver svært at holde rækkefølgen i en opgave
- Ændret følesans, hvor hånden kan bevæge sig, men ikke mærke hvad den holder
- Neglect, hvor man ikke opfatter den ene side af rummet, selv om synet er intakt
- Følelsesmæssige forandringer, hvor grænsen mellem gråd og latter bliver tyndere
Hjernetræthed har direkte betydning for valg af hjælpemidler. Et redskab, der kræver koncentration og flere trin, bliver ikke brugt sidst på dagen. Vælg det enkle frem for det avancerede, hvis du skal vælge.
Energiforvaltning er den vigtigste færdighed
Ergoterapeuter arbejder med aktivitetsanalyse: at skille en hverdagsopgave i dens enkelte dele og finde ud af, hvor kræfterne forsvinder. Det princip kan du bruge selv.
Tag badet som eksempel. Selve vasken er ikke det, der dræner. Det er at stå op i lang tid, at række over hovedet, at tørre sig i en ubalanceret stilling og at klæde sig på bagefter. Sæt en badebænk ind, og du har fjernet det største energiforbrug uden at fjerne aktiviteten.
- Sid ned, hvor du kan sidde ned. Ved bad, påklædning, madlavning og tandbørstning
- Læg pauser ind, før trætheden kommer, ikke efter
- Placér det, du bruger dagligt, mellem hofte og skulder
- Del store opgaver op over dagen i stedet for at gennemføre dem i ét træk
Den lammede arm og skulderen, der begynder at gøre ondt
Når armen er lam, hænger den i skulderleddet uden muskulær støtte. Over tid giver det træk i ledkapslen og smerter, som kan blive den mest generende følge af hele forløbet.
Derfor er positionering af armen ikke en detalje. Et armlæn, et bord på stolen eller kørestolen eller en slynge kan aflaste skulderen og placere armen mere hensigtsmæssigt. En ergo- eller fysioterapeut bør vurdere, hvad der passer til netop din arm, og hvornår den skal bruges.
Er problemet nedsat gribekraft frem for total lammelse, findes hjælpemidler, der forstærker grebet, blandt andet handsker med gribeassistance. De understøtter, at hånden bliver brugt, i stedet for at den bliver sat ud af spillet.
Hjælpemidler skifter rolle undervejs i forløbet
Det er sjældent beskrevet nogen steder, men det er praktisk vigtigt: behovet ændrer sig i faser, og et hjælpemiddel, der var rigtigt i uge tre, kan være forkert i måned otte.
Den tidlige fase
Her er der mest at hente. Hjælpemidlet skal give sikkerhed nok til, at du kan bevæge dig og træne, uden at det overtager funktionen. En stok eller rollator hører sig til her, og motionsredskaber til eget hjem gør, at træningen ikke stopper mellem holdene.
Den stabile fase
Når fremgangen flader ud, flytter fokus mod kompensation og mod at bevare det, der er vundet. Nu handler det om at gøre hverdagens aktiviteter mulige med den funktion, der er tilbage. Ergonomisk bestik, tallerken med høj kant, skridsikkert underlag og enhåndsredskaber i køkkenet.
Motion forebygger stivhed og bevarer kredsløbet, uanset hvilken fase du er i. Et terrængående gangredskab eller en rollator, du faktisk har lyst til at gå med, betyder mere for det lange forløb end de fleste træningsredskaber.
Fald og frygten for fald
Efter apopleksi er faldrisikoen forhøjet. Balancen er påvirket, den ene side reagerer langsommere, og synsfeltet kan være indskrænket.
Fald sker næsten altid i overgange: op fra sengen, ned på toilettet, ind i badet, rundt om et hjørne. Det er de overgange, der skal sikres, ikke de strækninger hvor du står stille.
Frygten for fald er sit eget problem. Den får mange til at sætte sig ned og blive siddende, hvilket svækker musklerne og øger risikoen for det næste fald. Et hjælpemiddel, der giver tryghed nok til at komme ud ad døren, arbejder derfor på to fronter samtidig.
Til dig som pårørende
Den sværeste opgave er ofte at holde hænderne i lommen. Det går hurtigere, hvis du knapper skjorten. Det går bedre på lang sigt, hvis han gør det selv med en knappelukker og fem minutter mere. Spørg i stedet: hvad kan jeg gøre, så du selv kan gøre det? Det er hele ideen med et hjælpemiddel.