Velfærdsteknologier

Definition af velfærdsteknologi

Findes der en fast definition af velfærdsteknologi?

Nej. Og det er værd at stoppe op ved. Der eksisterer ingen officielt vedtaget definition af velfærdsteknologi i Danmark. Den mest udbredte beskrivelse lyder, at velfærdsteknologi understøtter tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i og uden for hjemmet – især rettet mod ældre, kronisk syge og borgere med handicap.

Problemet er bare, at begrebet er blevet et tag-selv-bord. Et felt af teknologier, der ikke har meget til fælles ud over, at de bruges i velfærdens tjeneste. En spiserobot og en datadrevet vagtplan via en app hører til samme familie, men ligner ellers ikke hinanden synderligt.

Derfor støder du muligvis på en stribe beslægtede udtryk, hvis du leder på nettet: Selvstændighedsteknologi, Frihedsteknologi, Værdighedsteknologi, Omsorgsteknologi, Tryghedsteknologi og Sundhedsteknologi. Ordene varierer fra kommune til kommune, og måske også fra administration til administration, men dækker ofte de samme hjælpemidler. Det gør sjældent feltet lettere at navigere for den, der bare står med et konkret behov.

Hvad skal man så holde fast i? At velfærdsteknologi ikke er defineret af apparatet, produktet eller hjælpemidlet men af, hvad det gør for mennesket bag det.

Hvorfor fylder velfærdsteknologi mere lige nu?

Fordi presset på velfærden vokser hurtigt. Der bliver flere ældre, færre hænder til at hjælpe og højere forventninger til kvaliteten. Velfærdsteknologi er en af de få løsninger, der kan trække i flere af de tråde på én gang.

Og udviklingen er konkret. I efteråret 2025 deltog tre fjerdedele af landets kommuner i et eller flere spor af et fælles skaleringssamarbejde, der skal udbrede digitale løsninger på ældre- og sundhedsområdet. Her arbejdes der med skærmbesøg som alternativ til fysiske besøg, digital træning, der kan udskyde behovet for pleje, og kunstig intelligens, der planlægger hjemmeplejens ruter, så mere tid bruges hos borgeren.

Bag tallene ligger et politisk håndtag. Regeringen, KL og Danske Regioner har afsat 500 millioner kroner i perioden 2023-2028 til at fremme digitale sundhedsløsninger. Frem mod 2028 skal alle kommuner kunne tilbyde skærmbesøg i sygeplejen og digital genoptræning. Velfærdsteknologi er med andre ord ikke længere et nichetilbud. Det er ved at blive en grundpille.

To sider af samme mønt: borgeren og medarbejderen

Her overser mange en pointe. Velfærdsteknologi handler ikke kun om borgeren.

For borgeren er gevinsten åbenlys. En funktionsnedsættelse skaber forhindringer hele dagen, og hjælpemidlerne fjerner nogle af dem. Resultatet er ikke bare praktisk. Det er selvrespekt. Der er forskel på at få maden ført til munden af en anden og selv at kunne styre skeen og i eget tempo.

For medarbejderen (og i sidste ende den pågældendes arbejdsgiver) er gevinsten mindre synlig, men lige så reel. Når borgeren bliver mere selvhjulpen, skånes ryggen og skuldrene hos den, der ellers skulle løfte, støtte og bære. Velfærdsteknologi skal også sikre et arbejdsmiljø, man kan holde til gennem et helt arbejdsliv.

Tænk på det som en bro. Den bærer to slags trafik samtidig: Borgerens hverdag i den ene retning og personalets arbejdsbyrde i den anden. Designer man kun til den ene side, vælter konstruktionen før eller siden. Skulle man sætte et par tredje ben på hver side af broen, vil det være arbejdsgiverens interesse i at sikre et godt arbejdsmiljø for sine ansatte og en god livskvalitet for sine borgere - og måske også spare tid på de mange (del-)opgaver, som medarbejderne løser i løbet af en arbejdsdag. På den måde er velfærdsteknologierne med til at sørge for, at alle "interessenters" behov er tilgodeset, uden at nogen skal gå på kompromis.

Eksempler på velfærdsteknologi

Feltet spænder vidt – fra simple greb til avancerede robotter. Her er nogle håndgribelige eksempler.

Hjælpemidler til hverdagen

Til personer med gigt findes Uccello Vippekedel, der gør det muligt at hælde kogende vand op uden at skulle løfte hele kedlen med skælvende håndled. Et lille greb, en stor forskel i køkkenet. I samme kategori hører spiseredskaber og hjælpefunktioner til bad og toilet, eksempelvis et kropstørringssystem til badet.

Teknologier, der bistår ved de særligt vanskelige - og tilbagevendende - dele af dagligdags gøremål

Spiserobotten iEAT er udviklet til mennesker med f.eks. svigtende kræfter i hænder, arme og skuldre. Også personer med tremor (rystelser), spasmer, amputationer, væksthæmning m.v. kan få gavn af iEAT Spiserobot. Den findes også i en mekanisk udgave, iEAT Spisestøtte, der modstår håndens tremor, så maden ikke ender på dugen i stedet for i munden. Andre løsninger retter sig mod Parkinsons "freeze of gait", hvor benene pludselig "fryser", og man ikke kan 'sætte i gang', når man ønsker at gå.

Sanseteknologier

Den måske mest interessante udvikling de senere år er sanseteknologierne. Sælrobotten PARO og mange andre robotdyr interagerer aktivt med brugeren og skaber ro, tryghed og nærvær – især hos personer ramt af demens eller kognitive udviklingshandicaps. Det danske, prisbelønnede eksempel inmuRELAX Interaktiv Musikpude hører til samme felt. Den møder et behov, som ingen pille kan dække: Følelsen af kontakt, interaktion og sansepåvirkning i kraft af blid musik og sanselige vibrationer, når man krammer eller bevæger musikpuden.

Bliver det ved med at hedde velfærdsteknologi?

Sandsynligvis ikke. Et tankevækkende mønster i feltet er, at gårsdagens velfærdsteknologi bliver til morgendagens helt almindelige hjælpemiddel. Det, vi i dag betragter som avanceret, glider stille ind i hverdagen og holder op med at virke specielt.

Høreapparater var engang betegnet som højteknologi. I dag tænker vi knap over det. Den samme rejse venter formentlig mange af de løsninger, der lige nu står i centrum af debatten. Robotstøvsugere, plejesenge og skylle-/tørretoiletter blev også tidligere betegnet som velfærdsteknologier, i dag vil man nok nærmere betegne dem som almindelige typer af teknologier, man kan finde og bruger i mange danske hjem.

Og måske er det den bedste målestok for, om en velfærdsteknologi virker: Ikke hvor imponerende, den ser ud i en brochure, men hvor hurtigt den bliver så selvfølgelig, at vi glemmer, den er der.