Robotdyr

Robotdyr til demens og kognitiv svækkelse
Et robotdyr er ikke et stykke legetøj, og det er ikke en erstatning for et kæledyr. Det er et redskab, der giver et menneske noget at drage omsorg for. Det er selve virkemekanismen, og den overses ofte. På et plejecenter modtager man omsorg hele dagen. Man giver den sjældent. Et robotdyr flytter en person fra at være modtager til at være den, der passer på nogen, og det gør noget ved selvfølelsen. Samtidig aktiverer det sanserne: pels at røre ved, varme, lyd, bevægelse. Hos Gloria Mundi Care finder du robotkatte, robothunde, robotfugle og sælrobotten PARO. Se udvalget herunder.
Hvad viser den danske forskning?
Seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har i et projekt finansieret af TrygFonden undersøgt netop dette spørgsmål: kan en robotsæl det samme som en levende hund?
I forsøget modtog 100 plejehjemsbeboere over seks uger tolv besøg af ti minutters varighed. Nogle fik besøg af en person med en hund, andre af en person med robotsælen PARO, og andre af en person med en bamse. Forskerne registrerede, hvor meget deltagerne rørte ved dyret, talte med og om det, og hvor meget de talte til besøgspersonen.
Det design fortæller noget vigtigt om, hvordan robotdyr skal forstås. De blev sammenlignet med både et levende dyr og en helt passiv genstand, fordi spørgsmålet ikke er, om folk bliver glade. Det er, hvor meget af effekten der kommer fra dyret, og hvor meget der kommer fra besøget.
Den praktiske konsekvens er værd at tage med: et robotdyr virker bedst, når det bruges sammen med et menneske, ikke i stedet for et menneske. Overlades det i skødet uden opmærksomhed, mister det størstedelen af sin værdi.
Forskellen på modellerne
Robotkatte og robothunde
De reagerer på berøring og lyd med bevægelse, lyde og enkel adfærd. De er lettere, billigere og enklere end de avancerede modeller, og for mange er de fuldt tilstrækkelige. Genkendeligheden er høj: en kat opfører sig, som en kat forventes at opføre sig.
Sælrobotten PARO
PARO har flest sensorer af dem alle og derfor den mest naturtro adfærd. Den vender hovedet væk med en lille lyd, når man rører ved knurhårene. Den reagerer på sit navn over tid, på lys, på berøring og på stemme, og den afgiver varme.
At den er en sæl og ikke en hund eller kat er ikke tilfældigt. De færreste har haft en sæl. Derfor har ingen en forventning til, hvordan den burde opføre sig, og adfærden bliver ikke målt mod noget kendt.
Gloria Mundi Care overtog salget af PARO Sælrobot fra Teknologisk Institut den 1. april 2013 og har forhandlet den siden.
Robotfugle
Nogle robotfugle kan sættes fast på rollator, gangstativ eller stok med et velcrobånd med magnet. De starter da et motiverende program, der opmuntrer brugeren til at blive ved med at bevæge sig. Det er en anden anvendelse end ro og nærvær, nemlig aktivering.
Ikke alle vil have et robotdyr, og det skal respekteres
Da Margrethehjemmet i Roskilde havde PARO til låns i fjorten dage, faldt en beboer med demens til ro og blev tryg, når hun var sammen med den. En anden ville overhovedet ikke have noget med den at gøre, fordi hun ikke kunne lide dyr.
Det er ikke en fejl ved robotten. Det er en oplysning om personen. Et robotdyr skal tilbydes, ikke placeres.
Nogle pårørende har det svært med tanken. Den bekymring er værd at tage alvorligt og også værd at holde op mod alternativet: er det trist, at en person med demens sidder med ro og glæde og holder om en blød robotkat? Eller er det tristere, hvis hun ikke har adgang til den oplevelse?
Det praktiske, der afgør om det bliver brugt
Erfaringerne fra danske plejehjem peger på nogle helt konkrete forhold:
- Rengøring. Kan pelsen tages af og vaskes, eller skal den kun aftørres? Det er afgørende i et plejemiljø
- Batteri og opladning. Hvem lader op, og hvor? Et robotdyr, der er fladt, bliver aldrig hentet frem igen
- Robusthed. Et robotdyr skal behandles som et levende dyr. Det tåler ikke at blive tabt eller kastet
- Pelspleje. Regelmæssig redning af pelsen holder dyret indbydende at røre ved. Et fedtet dyr bliver ikke aet
- Ansvar. Aftal hvem der har opgaven. Ellers ender teknologien i et skab, hvilket er den mest almindelige skæbne for velfærdsteknologi
Hvem kan bruge et robotdyr?
Primært mennesker med demens. Men brugen er bredere end det. Robotdyr anvendes også i palliativ pleje, hos unge med autisme og hos ældre med ensomhed. Overalt hvor behovet for nærvær er større end mulighederne for menneskelig kontakt.
Robotdyret kan også bruges målrettet i plejesituationer. Er morgenen svær, kan opmærksomheden flyttes over på dyret, mens hjælpen gives. Det er ikke snyd. Det er afledning brugt fagligt, og det er langt at foretrække frem for en kamp om tandbørsten.
En vurdering du selv kan tage
Overvej før købet: hvad skal robotdyret løse? Uro sidst på dagen? Manglende samtaleemne ved besøg? Ensomhed mellem besøg? Modstand i plejesituationer?
Svaret peger på modellen. Skal det skabe ro og nærvær, vælg det, der er blødt og reagerer nænsomt. Skal det skabe bevægelse, vælg det, der opmuntrer og aktiverer.
Og læg mærke til, hvad der sker med samtalen i rummet, når dyret kommer frem. Ofte er det ikke personen med demens, der forandres mest. Det er dem, der sidder omkring.